Sprængningsrensning – online og offline
Sprængningsrensning er en metode, hvor vi ved hjælp af eksplosivt materiale fjerner slaggeopbygninger, belægninger, m.m. fra overflader i industrielle miljøer. Denne teknik er særligt velegnet til industrianlæg, forbrændingsanlæg og procesanlæg.
Vi anbefaler sprængningsrensning til affalds- og biokedler samt til rensning af fyrrum, overhedere, økonomisere, el-filtre og kalksiloer, hvor grundig og præcis rensning er afgørende for driftsoptimering.
I forbindelse med sprængningsrensning af overflader tilbyder vi både offline og online-formater. Dette gør det muligt at udføre rensningen, mens anlægget fortsat er i drift, hvis det ønskes.
Vores online-løsning gør det muligt at gennemføre sprængninger på overflader ved temperaturer op til ca. 1350°C, hvor vi anvender specialudviklede vandkølede lanser. Disse lanser kan “knækkes” for at placere isolerede sprængladninger nøjagtigt i varme områder, hvilket forlænger tiden mellem nødvendige sprængninger markant.
Sprængningsrensning med Nordic Powergroup
- Landsdækkende service 24/7/366
- Eget sprængstofdepot og online scannersystem
- +10 uddannede sprængningsledere
- Inspektion med No Entry termokamera op til 1200° C
Sikkerhedssprængninger ved nedlukning og revision
Ved nedlukning og revision kan sprængningsrensning bruges som en sikkerhedsforanstaltning.
Vi udfører her kontrollerede sprængninger for at fjerne slagger og skabe sikre arbejdsforhold for stilladsarbejdere og andre som skal ind i anlægget, inden de påbegynder deres arbejde.
Denne metode forkorter også processen for efterfølgende sandblæsning eller spuling ved at fjerne alle løse slagger og aske på forhånd, hvilket gør vedligeholdelsen mere effektiv.
Din landsdækkende ekspert til sprængningsrensning, 24 timer i døgnet, året rundt.
Løbende vedligeholdelse
– med 24/7 service
Vi er eksperter på området og kan i faste intervaller med små kontrollerede sprængninger sørge for, at overhedere og økonomisere holdes åbne, så varmeoptaget og luftgennemstrømningen holdes på et maksimum.
Sprængningerne kan udføres selv ved minimal plads. Vi benytter vores NO ENTRY termokamera op til 1200 gr. C for at sikre nøjagtig og præcis inspektion og temperaturmåling uden fysisk indtrængen.
Som din sparringspartner udarbejder vi gerne en sprængningskalender for, at I kan holde kedlen kørende mellem revisionerne. Vi har ligeledes landsdækkende service 24/7/366 og eget sprængstofdepot samt et online scannersystem til overvågning af sprængningsprocessen.
Hos os varetages jeres opgave af mere end 10 uddannede sprængningsledere, der står klar til at sikre en effektiv og sikker løsning for jeres anlæg. Kontakt os og lad os tage en snak om mulighederne!